ALPHA KURSUS

Har du spørgsmål til livet? I så fald er du ikke alene! Alpha er et sted for dig, der går rundt og tænker på nogle af de store spørgsmål i livet - og om troen: Er der mon mere i livet end jeg tror? Hvem er Gud, Jesus og hvorfor døde han? Kan man opleve Gud i 2024?

Hvad er Alpha?

Alpha er et introduktionsforløb til den kristne tro, hvor du kan komme lige som du er, og dele dine tanker om livet med andre i en afslappet atmosfære og uden det mindste pres eller fordomme. Kurset er åbent for alle, der gerne vil være med, uanset hvor lidt eller meget man ved om den kristne tro på forhånd – derfor er det både for dig, som ikke plejer at gå i kirke og dig, som går i kirke og har en vis forståelse for den kristne tro, men ønsker at dykke mere ned i den.

Hygge. Oplæg. Samtale.

Alpha-konceptet er enkelt, men godt. Vi mødes om aftenen til snacks, kaffe og kolde drikke. Herefter vil der være et ca. 30 minutters oplæg om et centralt og spændende emne. Efter oplægget tager vi en kop kaffe i hånden, og går ud i mindre grupper sammen med en Alpha-ansvarlig, og samtaler om oplægget samt de spørgsmål, vi måtte have hver især - om stort og småt.

Kurset strækker sig over 11 tirsdage samt én lørdag, hvor vi mødes til hel og hyggelig dag sammen.

Forløbet - inklusive servering og forplejning - er gratis. Hvorfor? Vi vil rigtig gerne give dig den bedste mulighed for at udforske livets spørgsmål - og vi håber at se dig!

Alpha Kurset 2024 har opstart tirsdag d. 16 januar kl. 19.00.

Livets store spørgsmål er i dén grad værd at udforske sammen med andre, og Alpha er en helt særlig mulighed for at lære meget mere om tro og ikke mindst nye mennesker.

“Vi glæder os vildt til at tale om livets store spørgsmål med alle, der kommer på Alpha i 2024!”

- Pernille & Rasmus Jonstrup, Alpha Kursus-ledere

Program for Alpha Kursus 2024

Tirsdag d. 16 januar // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 30 januar // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 13 februar // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 27 februar // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 12 marts // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 26 marts // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 9 april // 19.00 - 21.00

Lørdag d. 13 april // 09.00 - 15.00

Tirsdag d. 23 april // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 7 maj // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 21 maj // 19.00 - 21.00

Tirsdag d. 4 juni // 19.00 - 21.00

Her finder du os

Alpha-kurset afholdes i hyggelige rammer i vores kirke. Find adressen via kortet herunder - og tøv ikke med at række ud til os, hvis du har problemer med at finde ud af hvor vi er!

 

Vil du med på Alpha?