Frelst til at… følge

Frelst til at… følge

Frelse. Et helt centralt begreb i Bibelen og enhver kristens liv. Det er selve udgangspunktet for vores tro på Jesus og livet med Ham. Kun ved at opleve frelse, kan vi relatere til Ham og vores Far i himlen. Men trods det, at frelsen er forrygende fantastisk og livsforvandlende, så er den ikke endemålet for vores liv - selvom vi ofte lever som om den var. Og det vil jeg gerne uddybe lidt nærmere med denne måneds Præstens perspektiv.

Frelsen: en gratis gave

Apostlen Paulus skriver i længder om frelsesbegrebet i sine Ny Testamentelige breve, men vi tager her udgangs punkt i nogle få vers fra Efeserbrevet kap. 2:8-10, hvor han skriver:

”…af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds.  Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.  For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.”

Fantastiske vers, right? Det er nogle af mine absolut yndlings. Med få ord beskriver Paulus det ubegribelige: at der findes frelse - gratis! Den er ufortjent. Den gives til os som gave. Totalt uforskyldt i forhold til vores egne evner og formåen. Vi er frelst ved TRO – og det skyldes ikke os selv. Det kan næsten ikke siges tydeligere eller udpensles klarere. Så det er jo skønt, ikke? Billetten til himlen er sikret og det evige liv i hus. Nu kan vi sidde på vores super-salige vished og glæde os over dét. Uden at skulle gøre noget.

A-W-E-S-O-M-E.

Du ved det nok godt… der kommer et rungende ”NEJ!” nu. For det er ikke sandheden om det liv, Jesus kalder og køber os til. Langt fra. Og versene angiver det jo også, da de slutter med kort at pointere, at vi er frelst til noget.

Følgeskab: et kostbart kald

Virkeligheden er, at Jesus ikke bare er ude efter at mennesker, som er frelste. Han er ude efter mennesker, som er følgere. Bibelen kalder det også at være disciple. Og på Bibelens sider læser vi, hvordan Jesu første disciple forlod hjem, familie og arbejde for netop at følge Ham. Ikke for at blive frelst, men for at følge. Dette skete første gang, da brødrene Peter og Andreas kaldes af Jesus ved Galilæas sø, mens de var i færd med at kaste fiskenet i søen. Jesus sagde da til dem ”Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere” (Matt. 4:18).

Han kaldte altså ikke de to brødre til frelse, men til at følge Ham. Interessant, ikke?

Et endnu tydeligere eksempel på Jesu fokus finder vi i historien om den rige unge mand fra Markus evangeliet 10:17-22:

“Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv? Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. Du kender buddene: Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor! Han sagde: Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.  Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig! Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.”

Den desperate rige unge mand i historien her er sulten efter Jesus, og hans spørgsmål til Jesus viser hvad han længes efter: at arve evigt liv. Det er blot en anden måde, at sige frelse på. Og hvad udfordrer Jesus ham på? Akkurat det samme, som Peter og Andreas i førnnævnte passage – og alle andre, Han kaldte, i øvrigt: at følge Ham.

Jesu ønske for den unge mand var altså ikke bare, at han skulle arve evigt liv, men derimod at gå skridtet videre – det skridt, som følger efter at arve evigt liv og opleve frelsen ved troen på Ham: nemlig at vi med hele vores liv følger Ham. Desværre nåede den rige unge mands desperation sin grænse netop dér. Han var nemlig ikke interesseret i at følge Jesus, da han fandt ud af at dét kostede noget. Det krævede noget. Han skulle ofre og strække sig for det. Forlade noget, som han havde kært – hans rigdom, velstand og medfølgende status. Det ville og kunne han ikke.

Netop hér når vi frem til min pointe med dette efterhånden lidt længere skriv: at opnå frelse gennem Jesus er gratis, men at følge Jesus koster alt. Og da frelsen er det indledende skridt til et liv i følgeskab med og efter Jesus, er konsekvensen, at livet med Jesus koster vores liv. Læs gerne de sætninger igen (for de var ret gode).

Konklusion: der findes ikke en tilstand, hvor du og jeg kan få lov at være “passive kristne”, som bare glæder os over at være frelste, men iøvrigt gør og lever som det passer os. Fordi det øjeblik, vi gør Jesus til Herre i vores liv og bliver frelst fra vores synd, siger vi samtidig at vi vil følge ham med vores liv. Med alt hvad vi er og ikke er. Det er med andre ord et kostbart kald og valg.

Frelsen er gratis - den har Jesus betalt for ved at lægge sit liv ned for os. Følgeskabet koster - det betaler vi for ved at lægge vores liv ned for Ham.

Lyder det svært? Det er det også - set fra et rent menneskeligt perspektiv. De opmuntrende nyheder her er dog, at Jesus i versene efter historien om den rige mand (Matt. 10:23-31) beskriver den løn, vi opnår når vi følger Ham, og vælger at betale prisen derved. Der er altså tale om en investering med et heftigt afkast, der venter på os ”både nu i denne verden… og i den kommende”. Det kræver blot tro på Jesus at foretage den investering.

Så… at blive frelst er gratis. Det er en gave fra Gud til os. Han betaler vores billet til Himlen og genoprettet fællesskab med Ham gennem tro på Jesu død og opstandelse. Men at følge i Jesu fodspor og lade os forme og forvandle af Ham – det kræver, at vi er villige til at lægge vores liv ned. Min oplevelse er, at vi ofte som troende mennesker går i stå i vores liv med Jesus fordi vi jo har sikret vores evighed med Ham, og derfor ikke længere står på en brændende platform. Men er det tilfældet i vores liv, misser vi Hans kald til os om at følge Ham livet igennem. Og det er mega ærgerligt – for eventyrene, spændingen, miraklerne og Guds mærkbare trofasthed venter os når vi tør træde ud og FØLGE Ham og Hans kald til os! Akkurat som Peter og Andreas gjorde, da de forlod deres fiskenet og både.

Min drøm er, at vi som kirke må være et fællesskab af mennesker, som ikke bare har oplevet frelsen i Jesus (selvom den ér for vild!), men også har sat hele vores liv ind på at følge Ham i stort og småt.

Klar til at følge?

Så mit spørgsmål til dig er: følger du Jesus – eller er du bare frelst? Et meget vigtigt spørgsmål at stille sig selv løbende, og min anbefaling er, at du ærligt samtaler med din partner, sambo, ven eller smågruppe om det. Og skulle du sammen med Helligånden komme frem til, at du er gået i stå ”med frelsen i hånden”, så indvi dig til Ham på ny. Det er aldrig for sent at starte forfra.

Læs bare hvad Klagesangene 3:22-23 skriver:

“Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen; din trofasthed er stor.”

Du kan starte med at følge Ham i dag, hvor Hans nåde igen er ny. Vi tror på en fantastisk god Gud. A-MEN!

Er du interesseret i at høre mere om samme emne, så lyt til prædikenen “All in eller all out” på podcast.