Ud af ingenting

Ud af ingenting

Julen 2022 står lige for døren, og således åbner vi snart for en måned der traditionelt byder på masser af lys, æbleskiver, kaffe og indendørs hygge i familien og venners selskab. Mange af os nyder det, nogle glæder sig helt vildt og andre igen kunne godt vente lidt længere med at tage hul på julen.

Som kirke er julen og dens budskab fundamental for den tro, vi bygger vores liv, vores relationer og fællesskab på – at Gud kom til jorden i form af Jesus, og tog bolig iblandt os for gennem sit liv at vise os Faderen, for senere at give sit liv som løsesum for os. Det er en velkendt, men altid vedkommende og for evigt relevant historie for os, som vi glæder os til at fejre og rette vores fokus imod.

Gennem december vil vi år fejre Guds fysiske indgriben i menneskets historie ved Jesu fødsel i julen med temaet Ud af ingenting.

Bag temaet ligger en grundlæggende fascination af Guds evne til at skabe noget ud af ingenting eller ex nihilo, som det hedder på latin. Vi ved, at det var sådan, Han skabte alting, da han ved sit blotte ord talte universet, dyr og mennesker ud i eksistens på Bibelens første sider, og derudover, at det er det, Han gør, når Han genføder os gennem troen på Jesus Kristus. Han gør det tilsyneladende helt ud af ingenting. Han taler, vi tror - og Han træder ind.

Netop historien om Jesus rummer en hel del ud af ingenting i sig. Han fødtes som et barn, skrøbeligt som alle andre. Han fødtes i en krybbe placeret blandt dyr og dermed ringere forhold end mange andre. Hans fødeby, Bethlehem var upåagtet, og han kom fra en lille totalt ukendt by, der hed Nazareth. Hans jordiske forældre var ikke noget særligt, og omstændighederne for hans fødsel var problematiske; en ”gravid jomfru” var ikke ønskeposition at befinde sig i, og Jesu jordiske far, Josef, måtte utvivlsomt også overveje sin respons på Marias forklaring om graviditetens årsag ganske nøje, da en graviditet aldrig tidligere var blevet talt ud i eksistens, og det satte ham derudover i en skamfuld position kulturelt.

Samtidig beskriver profeten Esajas i sit 53. kapitel , at ”Han [Jesus] skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet.”. Alt ved Jesus var altså – set med jordiske briller: ingenting. Men set med himmelens briller: alting. Derfor var både kontrasterne og konflikterne også store, når selvsamme Jesus helbredte de syge, opvakte døde, bragte frihed til fangne og svar til spørgende, uden at have en jordisk berettigelse eller status til det. Det var som om, han kom og gjorde det ud af det blå. Eller ud af ingenting.

Paulus beskriver det godt og klart i 1. Korintherbrev 1:27-29: ”det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud.” 

Gud gør det, som er noget, til ingenting, og det, som ikke er noget, til noget. Hvordan gør han det? Ja, nærmest ud af ingenting. Gennem Kristus Jesus, som blev født som menneskebaby julenat, mens englene sang lovsange på himmelen af ren og skær begejstring, og som senere skulle gøre så meget godt og gennemgå så meget grumt - altsammen for dig og for mig. Det er evangeliet og historien om Jesus, som vi kender den.

Den historie kommer vi til at huske på. Den baby skal vi sammen beundre. Den Jesus glæder vil vi i fællesskab juble over - hele vejen gennem december måned.

Velkommen til julen 2022 i Apostolsk Kirke Aalborg!

Se videoen til første del af prædikenserien herunder.

Forrige
Forrige

Helt Hans egen

Næste
Næste

Frelst til at… følge