Helt Hans egen

Helt hans egen

Kender du udtrykket, at være “helt sin egen”? Vi bruger det typisk om mennesker, som er originale - mennesker, som skiller sig ud fra mængden, og som på den ene eller anden måde, bare ikke ér helt som vi andre. De er ikke helt som folk er flest. De er “helt sin egen”.

Man sagde det om den legendariske fodboldsspiller, Franz Beckenbauer, der både vandt VM i fodbold med Tyskland som spiller og træner. “Han er sin egen - eneren. Ingen ved siden af, ingen over…” skrev en journalist på Berlingske Tidende om ham tilbage i 1990.

På Den Danske Ordbog (ordnet.dk) defineres det, at være helt sin egen, som at “være noget særligt”, at være “bemærkelsesværdig eller original” og at “være en selvstændig, stærk personlighed”. Ret fede ting, at kunne sige om sig selv - eller endnu bedre, at have andre til at sige om sig, ikke? Hvem vil ikke gerne være noget særligt? Hvem vil ikke gerne være bemærkelsesværdig og original? Og hvem vil ikke gerne anses som værende selvstændig og stærk? Det vil vi vel alle.

Sandheden er, at vi alle ér noget særligt, og at vi alle er bemærkelsesværdige og originale. Uanset livssyn eller religiøs overbevisning, så ved vi, at ikke to mennesker har samme fingeraftryk. Ikke to mennesker er ens. Det er fuldstændig almen viden.

Men det faktum, at vi alle er originale, betyder samtidig også, at ingen ér det. At være særlig - og helt sin egen - kræver netop, at man skiller sig ud fra mængden, og bliver eller ér noget helt ekstraordinært. Noget mere eller bedre end de andre. Og dét tror jeg driver mange os - særligt i en moderne tid, hvor vi som mennesker er optagede af, at definere os selv som individer; at skabe vores egen identitet fordi der er så få markører i det moderne liv, som hjælper os med det.

Udover at det med garanti er en moderne udfordring, så er det også et ældgammelt menneskelig kendetegn, at ville være noget særligt. I 1. Mosebog kapitel 11 fortælles eksempelvis historien om Babelstårnet, som i korte træk er historien om nogle mennesker i det første af de gamle Babyloniske rige(r), som besluttede sig for at ville skabe et navn for sig selv. I kapitel 11 vers 4 står der:

“Så sagde de: Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt ud over hele jorden.”

Før vers forud for dette, beskrives det, at “hele jorden havde samme sprog og samme tungemål” (1. Mosebog 11:1). Med andre ord, så var de allesammen ens. Ja, deres fingeraftryk, udseende i ansigtet og højde var ikke den samme - de var unikke. Men de var alligevel ret ens. Og det ville de lave om på, ved at bygge et tårn helt op til himlen, som skulle skabe et navn for dem selv. De ville være helt sin egen.

De efterfølgende vers fortæller, hvordan Gud gennemskuede deres planer (det er han ret god til 😉), og hvordan han forpurrede dem ved at forvirre deres sprog, så de ikke kunne kommunikere med hinanden og måtte droppe byggeriet. Hvorfor gjorde han så det, mon? Det fortæller kapitlet os ikke noget om, men det gør den øvrige Bibelske historie: fordi mennesket ikke er skabt til at være i centrum - hverken af verdenshistorien eller af sin egen historie. Mennesket er derimod skabt til at finde sin værdi og sit formål ved at have Gud i centrum.

Og netop vores værdi findes ved, at se os selv gennem Hans øjne, og at lade ejerskabet over vores liv være Hans fremfor vores eget. Når jeg skal definere min egen værdi, er den betinget af mit syn på mig selv og min kapacitet. Når Gud definerer min værdi, er den betinget af Hans syn på mig og Hans kapacitet, som er uendelig. Jeg ved godt hvem jeg helst vil have til at definere mit værd.

Kong David skriver i Salmernes bog kapitel 100 vers 3: “Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter.”

Det er ret tydeligt, at selv Kong David (som var konge!) forstod, at (1) Gud er Herren, og (2) at Han er skaberen og (3), at vi er ans folk og får. Sidstnævnte, at blive sammenlignet med får, bør altid minde os om vores position i relationen til Gud: Han er stor, vi er små.

Det er således nødvendigt med at “højt syn” på Gud, hvor han ikke reduceres til en kærlighedshungrende Gud, der jager efter os fordi vi er så fantastiske væsener, som han ikke kan leve uden - som vi, moderne mennesker nogle gange gør ham til - men derimod, at han er en vældig, mægtig og majestætisk skaber, som fortjener vores kærlighed, underordnelse og helhjertede lydighed; alene fordi Han er den, Han er. Gennem dette rette syn på Ham, finder vi det, vi søger: vores sande værdi og identitet, som tilbedere af Ham.

Det er først når vi har et højt syn på Ham, at evangeliet bliver gode nyheder, fordi den store og suveræne Gud fuldstændigt ufortjent og nærmest uforståeligt rækker ud til os, som er små og svage, men som gennem Hans kærlighed og kraft bliver stærke og værdige.

Det handler derfor ikke om at være helt sin egen, derimod om at være Helt Hans egen.

———————————————————————————————————-

Helt Hans egen er prædiken-temaet for januar 2023. Ønsker du at høre mere eller være med, så besøg os til en gudstjeneste søndag kl. 10.30.